Partnere

Vi håber, at du finder de interiørbrands du leder efter. Du er altid velkommen til at komme med foreslag til, hvilke interiørbrands du synes, der skal være vores næste samarbejdspartnere.

Kom med forslag her

Danske interiørbrands du finder på DecorRaid Swipeshop

Bliv partner på DecorRaid Swipeshop

Vil jeres interiørbrand være en del af DecorRaid, og få jeres interiørprodukter ind på vores indretningsapp DecorRaid Swipeshop?

En stor tak til

Lidt Lakrids har en stor andel i, at DecorRaid kunne blive en realitet da vi startede i 2018. Michael fra Lidt Lakrids har hjulpet os med at udvikle den allerførste webapp version af DecorRaid, som gjorde at vi kunne starte vores rejses. Hver gang vi spurgte om noget kunne lade sig gøre, så er det på magisk vis sket. Tusind tak!

Fonden for Entreprenørskab har gjort det muligt for os at igangsætte DecorRaid. De har troet på vores projekt lige fra idéfasen, og givet os et flot legat på 25.000 kr. som vi kunne bruge til udviklingen af version 1.0. De har støttet os igen, efter vi har stiftet virksomheden, hvor vi et halvt år senere modtog 50.000 kr. til at udvikle DecorRaid version 2.0. Tak fordi I tror på os!

Relion drengene har udviklet version 2.0 af DecorRaid Swipeshop. Udover at levere et virkelig gennemført og ordentligt udviklingsarbejde, er de kommet med gode inputs til både design og nye funktioner, og så er de ikke blege for at give et ekstra nap med. Deres gejst og engagement i projektet har gjort, at vi vil anbefale dem til alle vi møder. 

Innovationsfonden har bevilget DecorRaid 277.150 kr. fra Innobooster til udvikling af vores machine learning algorithme. Det har været et kæmpe skulderklap, der har gjort det muligt for os at hyre ekstern ekspertviden, så vi kan hjælpe vores brugere i endnu højere grad med at finde det perfekte møbel-match. En kæmpe tak til jer for at tro på os!

Lionlab har reddet os flere gange, når vi har været i nød. De har givet os gode råd, sparring og hjulpet os med nye markedsføringstiltag, da DecorRaid først blev til. Vi har virkelig kunne mærke, hvordan de har brændt for at få DecorRaid til at vokse, og vi har sjældent mødt så engagerede mennesker som dem. En kæmpe tak for alt den hjælp I er kommet med. 

Tofu Productions har hjulpet os lige fra starten med bl.a. at lave promotions video og pressefotos. Mathilde Kræmer der står bag Tofu Produvtions, har stået for hele produktionen selv fra at finde på plottet til at stå for optagelser og redigering. Vi er så glade for det arbejde hun har lavet for os, og vi kan kun give vores varmeste anbefalinger.

Pin It on Pinterest

Share This