DecorRaid x Bæredygtighed

Vil du også gerne indrette med flere bæredygtige møbler?

Bæredygtigt interiør samlet ét sted

Det er vigtigt for os i DecorRaid at sætte fokus på bæredygtige møbler og produkter, og samtidig være med til at udvide din horisont indenfor bæredygtigt interiør.

Vi har her specificeret, hvordan vi i DecorRaid definerer og står indenfor bæredygtigt interiør. Denne type produkter kan du dermed finde i DecorRaid Swipeshop under kategorien “Bæredygtig”.

Genbrugsmaterialer

Hvis møblerne er lavet af genbrugsmaterialer, er det en af de mest bæredygtige måder at lave “nye” møbler på, da der ikke bliver produceret nye materialer til at bygge møblet. Man sparer dermed ekstra meget på ressourcerne, og ofte sparer du også penge på at købe møbler lavet af genbrug, fordi de er billigere at fremstille.

Produceret i Danmark & bæredygtige materialer

Hvis et møbel både er fremstillet i bæredygtige materialer og produceret i Danmark, definerer vi det også som et bæredygtigt møbel i DecorRaid. Denne type møbler sparer især på CO2-udledningen ift. fragt, da de bliver produceret og leveret nationalt. Når materialerne som møblet er bygget af samtidig er bæredygtige, kan vi dermed også definere det som et helt bæredygtigt møbel.

Miljøcertifikater 

Et miljøcertifikat er et af de bedste måder at teste, om det er et bæredygtigt produkt du er ved at købe. Så længe møblerne har et af de specifikke miljøcertifikater, du ser nedenfor, kan vi i DecorRaid stå indenfor, at møblerne er bæredygtige, da der er en lang række sociale, sundheds- og miljømæssige krav til produkterne. Læs mere om, hvad de forskellige certifikater står for herunder.

EU-Blomsten

EU-blomsten (EU Ecolabel) er et europæisk miljømærke for produkter og serviceydelser, som stiller krav til miljø- og sundhedsskadelige stoffer samt til et minimalt brug af kemikalier. Det gælder både for produkterne og i produktionen af dem. Du finder typisk mærket på vaskepulver, tekstiler, maling og papir.

FSC mærket

FSC er en international non-profit mærkningsordning til træ og papir. De sørger for at der ikke bliver fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. De sikrer samtidig at dyr og planteliv bliver beskyttet, og at arbejderne er uddannet og får ordentlig sikkerhedsudstyr og løn.

Svanemærket

Svanemærket er et nordisk miljømærke, for produkter som ikke er fødevarer. Det stiller krav til et minimalt brug af miljø- og sundhedsskadelige stoffer. Det gælder både i produktet og i produktionen af det og råmaterialerne må ikke dyrkes med pesticider.

OEKO-TEX

OEKO-Tex er verdens førende sundheds- og miljømærkning for tekstiler og lignende materialer. Det garanterer at tekstilerne ikke indeholder en række miljø- og sundhedsskadelige stoffer. Tekstilerne må fx ikke indeholde allergifremkaldende farvestoffer eller rester af pesticider.

GOTS (Global Organic Textile Standard)

Et økologisk miljømærke for tøj og tekstiler. Mærket kræver at forbrug af vand og energi holdes på et minimum, og spildevand fra produktionen skal renses inden udledning. Produktionen skal desuden foregå med skånsomme kemikalier. GOTS sikrer også at arbejderne har ordentlige og sikre arbejdsvilkår.

B Corporation

B Corp-certificeringen er en forholdsvis ny form for virksomhedscertificering, der ikke bare måler ét sted men hele virksomheden samlede sociale og miljømæssige performance. Certificerede B Corps lever op til højere standarder bådemiljømæssigt, socialt og i forhold til gennemsigtighed. 

PEFC

PEFC er verdens største skovcertificeringssystem for bæredygtigt skovbrug. PEFC fokuserer på certificering af små, ikke-industrielle private skove, da de har været overset i tidligere certificeringsordninger. Det er din sikkerhed for at det træ, der fældes og bruges hele vejen fra savværkerne og ud til de endelige produkter på hylderne, er bæredygtige. 

Cradle to Cradle

Cradle to Cradle er et globalt anerkendt mål for mere sikre og bæredygtige produkter, lavet til den cirkulære økonomi. For at modtage certificeringen vurderes produkterne på deres miljømæssige og sociale ydeevne på tværs af 5 parametre: Materialesundhed, genbrug af materialer, forvaltning af vedvarende energi og kulstof, vandforvaltning og social retfærdighed.

Find hundredevis af bæredygtige møbler fra forskellige danske brands!

Pin It on Pinterest

Share This